Ny elev?

Kort om opstart
Ny elev? Vi kender det alle sammen. Det første skridt er det sværeste, men når du først er kommet ind ad døren, er det vores erfaring, at Lille Skole for Voksne viser sig at være et meget positivt bekendskab. Du er selvfølgelig velkommen til at komme på besøg - se om det er noget for dig at gå her. Det er helt uforpligtende.

Hvordan kommer jeg i gang?
Du ringer til os på 66 14 44 44 mellem kl. 8.00-13.00. Du kan også skrive til kontor@lsfvod.dk. Vi aftaler et tidspunkt for en samtale - det er det :)

Samtalen
En lille snak om dig og dine muligheder på skolen - afsluttende med en rundvisning. Du er velkommen til at tage en pårørende, støtteperson eller lignende med til samtalen.

Om at være elev på skolen
Skolen er et meget afslappet sted, og der er ingen krav om, at du skal være på en bestemt måde. Du skal bare være dig selv.

Du kan vælge mellem vore mange hold - og der er mange: frist mig. Hvis du har lyst til det, kan du deltage i forskellige aktiviteter udenfor undervisningen - caféer, debatarrangementer mv.

Sæsoner
Lille Skole for Voksne har to sæsoner: forår (januar-juni) og efterår (august-december). Vi har løbende optag.