Praktiske informationer om skolen

Hvis du er ny kursist på skolen, eller hvis du er i tvivl om, hvordan de mange aspekter af skolen fungerer, kan du til en start orientere dig nærmere herom nedenfor.

 

Fagvalg

Lille Skole for Voksne udbyder undervisning i mange forskellige fag og på flere niveauer. Det er vigtigt, at du som kursist vælger fag, der passer til dine forudsætninger og ønsker.

 

Folkeoplysning

Skolen fungerer under Folkeoplysningsloven. I henhold til loven kan du på vores skole kun modtage undervisning, hvis du opfylder betingelserne, dvs. har særlige behov mht. tilrettelæggelsesformen mm.

 

Eksamensfri

Undervisning under Folkeoplysningsloven må ikke være formelt kompetencegivende - det betyder, at den skal være eksamensfri. Du skal med andre ord ikke op til eksamen i det pensum, som de enkelte hold gennemgår.

 

Hvordan bliver man optaget?

For at blive optaget på skolen, skal du have en samtale med skolens leder. Samtalen skal afklare, om du kvalificerer dig til skolens målgruppe.

 

Parkering

Skolens parkeringspladser er forbeholdt personalet. Parkering i gården frarådes. Q-Park er meget nøjeregnende. Hvis du er i bil, er de nærmeste parkeringspladser under Fyens Stiftstidende eller under Odeon. Brug evt. Odense Rundt for at finde alternativer.

 

Kaffe og the

Du skal ikke betale for kaffe og te hos os.

 

Handicapvenlig

Skolens moderne undervisningslokaler ligger i en ejendom med elevator og uden dørtrin.

 

Undervisningslektioner

Kurserne forløber (typisk) over tre undervisningslektioner, men der kan i enkelte fag være tale om reduceret eller forøget timetal. En undervisningslektion er på 45 min. Pauser aftales på kurset.

 

Receptionen

Skolens reception er beliggende på 1. sal. Skolens sekretær hedder Monica.

 

Rygning

Skolen er røgfri. Der henvises til rygeområde i gårdarealet.

 

Kursussæsoner

Lille Skole for Voksne har to sæsoner: forår (januar-juni) og efterår (august-december).

 

Studiehjælp

Vi tilbyder i begrænset omfang studiehjælp og lektiehjælp. Kontakt os for en nærmere drøftelse af mulighederne.

 

Persondatapolitik

Skolens persondatapolitik kan læses her.

 

Telefon (lån af)

Som kursist kan du låne telefonen. Aktuelle priser vil fremgå af oplysning i receptionen.

 

Økonomi

Kursusafgifterne skal betales ved kursets begyndelse. Betalt kursusafgift refunderes ikke..

 

Åbningstider

Skolens kontor har åbent fra kl. 8.00 til kl. 13.00.

Undervisningen strækker sig over hele dagen.

 

Ferie

Skolen følger i store træk folkeskolernes ferieplan.